Permanent hårfjerning
Fordele
Hvis du er træt af uønsket hårvækst, voks og barbering så er permanent hårfjerning måske løsningen for dig. Behandlingen foregår hurtigt og smertefrit og den kan udføres på alle hudtyper, lys som mørk og på alle tider af året.
SAVITA benytter en af markedets mest kraftfulde lasermaskiner – PZLASER EOSICE Prime.
3000W SUPERPOWER
Med en højere effekt kan EOSICE Prime hurtigere dække et større behandlingsområde. Det betyder en hurtigere behandling og et kortere forhandlingsforløb for dig som klient.
Maskinens forbedret kølesystem sikrer optimal komfort og hjælper med at køle epidermis (Hudens øverste lag) så ubehag reduceres under behandlingen.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?
De fleste vil kunne mærke forskel på hårvæksten efter 2-3 behandlinger. Der vil være sket en reducering af hårvæksten, hårene vokser langsommere og dem der kommer vil være finere og blødere.
Efter en periode vil der igen begynde at komme flere hår hvilket indikere at der er en ny vækstfase på vej og det vil være tid til behandling. Man vil igennem hele forløbet mærke en reducering og efter 6-8 behandlinger ses det endelige resultat.
Efter 6-8 behandlinger er med 4-6 ugers interval ses en reducering med 80-90% , de resterende 10-20% vil oftest være små fine, bløde og lyse hår som også dækker resten af vores krop.
Resultatet og antal behandlinger vil altid variere afhængig af mængde, styrke, farve og genetik
Er permanent hårfjerning permanent?
Når man taler om permanent hårfjerning, så er det mere tale om en reducering og det er vigtigt at gå ind til en behandling med det mindset. Vi vil gennem hele livet producere nye follikler. De ligger latent i vores hud og med tiden og især ved hormonelle forandringer, som stress, graviditet og overgangsalder vil de blive dannet og begynde at producere nye hår.
Vi kan kun fjerne de hår du har på behandlingstidspunktet. Det betyder at vi ikke kan fjerne de hår der kommer om 2, 5 eller 10 år.
Når man arbejder på levende væv hvor der befinder sig mere end 1 million latente hårfollikler er der desværre ingen garantier, men heldigvis forbliver de fleste latente follikler latente.
Derfor er det også vigtigt at forstå at man gennem tiden kan blive nød til at få opfølgende behandlinger for at forblive hårfri. Det er altså ikke de hår som er blevet fjernet ved de behandlinger du har modtaget der kommer igen, det er ganske enkelt ikke muligt, men at det er nye hårsække der kommer til over tid. Det er derfor at især mand oplever øget hårvækst med alderen og at kvinder kan opleve øget hårvækst og omrokering af hår med alderen. De var altså kommet alligevel uanset laserbehandlingen.
Hvor mange opfølgende behandlinger du får behov for kan variere meget – nogle har brug for at komme 1-2 gange om året, hvor andre kan forblive hårfrie i op mod 5-7 år efter et afsluttet behandlingsforløb. Det er meget individuelt og afhænger af hormonelle udsving.
PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom)
PCOS er en hormonel forstyrrelse som rammer ca. 5-10% af kvinder i den fødedygtige alder.
Vi kan med fordel behandle dig med den nye Soprano Ice Titanium og med gode resultater. Det er dog vigtigt at oplyse dig om at dine fremadrettet vedligeholdelsesintervaller er hyppigere end ved personer uden PCOS.
Efter behandlingen
Lige efter behandlingen kan du opleve rødme og hævelse omkring hårsækkene, som kan ligne lidt gåsehud. Det forsvinder oftes inden for få timer, men i enkelte tilfælde kan det ses i op til 2-3 dage.
Din hud kan føles sensitiv og reagere ved varmepåvirkning. – Lidt ligesom hvis du havde været i solen i 10-20 min.
Efter endt behandling vil du stadig kunne se hårsækkene, dette skyldes at hårsækkene stadig sidder fast i huden. De skubbes langsomt op og ud i samme tempo som dit hår gror (ca. 0.1 mm i døgnet) Der kan derfor gå fra 1-3 uger før du kan se resultatet af behandlingen.